Der findes mange underdele til vores outfit. Bukser, nederdele og mange flere. Hver især giver de deres udtryk, og hver især passer de til en bestemt lejlighed. Det ville være lige så upassende at møde op til en begravelse i shorts, som det ville være at ligge ved poolkanten i jakkesætsbukser.

 

Men der er nogle bukser som bare passer til det hele.

 

Buksernes svar på en schweiserkniv

Jeans til damer er nemlig beklædningsgenstanden, der aldrig møder en mur, den ikke kan kravle over, en flaske vin den ikke kan åbne, eller en grøntsag den ikke kan tilberede. Det er selvfølgelig ment i overført betydning. Bukser tilbereder ikke mad…

 

Men for at komme tilbage på sporet, så er jeans, den buks du skal eje.

 

Til formelt og uformelt brug

Mange kvinder, der kommer lige fra deres skolegang, har svært ved at forlig sig med tanken om en dagligdag i jakkesæt, som alle de andre på kontoret. For forsvinder det feminine så fuldstændigt?

 

Her er jeans de perfekte bukser til at være feminin og formel. Et par stramme jeans, også gerne uden huller, i simple farver sammen med en blazer og en skjorte er alt, hvad der forventes på kontoret. Og du får samtidig mulighed for at føle dig feminin.

 

Hverdagens tøjhelt

Når du kommer hjem fra arbejde, og smider din blazer så langt væk, som du overhovedet kan, for at ryste kontoret af dig, kan du beholde dine jeans på. Jeans med stræk er nemlig den helt store opfindelse i vores levetid.

 

Her beholder du det klassiske og stilrene udtryk som jeans giver, samtidig med, at du får komforten som kendes fra træningstøj. Graden af stræk i dine jeans hænger typisk sammen med den procentuelle del af elastan i bukserne. To til tre procent er rigeligt.