Dit barns værelse skal kunne flere ting. Først og fremmest skal det være et sted, hvor dit barn kan være sig selv. Din søn eller datter skal kunne slappe af på sit værelse, uden en masse forstyrrelser udefra.

Minimale forstyrrelser udefra gør også, at der på dit barns værelse i højere grad er mulighed for, at dit barn kan udforske sine lege, kreativitet og fantasi.

Sidst, men bestemt ikke mindst, skal dit barns værelse være et sted, der er fyldt med hygge.

 

Sådan skaber du hygge med indretning

 

Du kan nemt give dit barn et hyggeligt værelse, ved at pille lidt ved indretningen. Det behøver nemlig slet ikke at være de helt store justeringer der skal til.

 

Start med at kigge på, hvad du har af muligheder i rummet. Er der et hjørne eller en del af værelset, der kunne bruges bedre, og endda tilføje værelset en hyggelig stemning?

 

Lav et hygge-hjørne

 

Du bør lave en lille hyggelig hule i værelset, hvor der er plads. Det skal være et space, I kan nyde sammen, og som dit barn og kan bruge alene.

Få en god og blød lænestol i hjørnet, et lille bord med nogle af de bedste børnebøger og en standerlampe.

På den måde har I altid mulighed for at hygge jer og læse en bog sammen. Tilføj også et blødt tæppe – og så er hygge-hjørnet altså fuldendt, let som ingenting.

 

Gulvtæpper

 

Et blødt tæppe på det hårde gulv kan gøre meget. Hvis dit barn tit leger på gulvet, er det en god idé at købe et blødt og flatterende tæppe, som dit barn kan sidde på, i stedet for det hårde gulv.

Det vil skabe mere hygge indretningsmæssigt, og samtidig være mere behageligt for dit barn, at sidde og lege på tæppet.