Biologi er et fantastisk fag, som børn desværre har for lidt. Det er faget, der lærer dem om sig selv og verden omkring dem. Biologi lærer os, hvorfor det er vigtigt at spise sundt, og hvorfor det ikke er lige gyldigt, hvor vi smider vores miljøaffald.

 

Biologi kan også være et meget ukonkret fag at forholde sig til. Men med de rigtige remedier kan man vække den indre Doktor Pjuskebusk hos selv de mest hærdede bybørn. Det kræver bare, at man gør naturens vidundere håndgribeligt for dem, ved at lade dem holde ting i hænderne.

 

Menneskekroppen

Hvordan lærer vi bedre om det der sker inde i os selv, end ved at røre ved det der er inde i os selv? Her snakker jeg selvfølgelig ikke om at få børnene til at skære i rigtige mennesker – der må de vente til medicinstudiet – men en kopi.

 

Et anatomisk skelet giver nemlig muligheden for at røre ved skelettet. Så kan elever se med deres egne øjne, hvorfor knæet kan bøje, når nu skinnebenet ikke kan.

 

Organer

Men det der med at skære i væv, der engang var levende, er ikke den værste idé. Som biologilære har du nemlig mulighed for at købe stort ind af griseøjne og grisehjerter, som børnene kan få lov til at dissekere med en skalpel.

 

Udover at lære, hvor iris sidder, lærer børnene måske også respekten for deres kød.

 

Fotosyntese

Det er også en god idé at opstille små eksperimenter med vandplanter i reagensglas. Her kan børnene se, hvordan en plante overlever på bedst mulig vis, når den udsættes for forskelligt miljø. De vil se, at de planter, der står i solen producere mere ilt, end de der står i et mørkt skab.

 

Særligt planteliv kan være en abstrakt størrelse at forholde sig teoretisk til