Hvis din stue ikke er så stor, så kan det føles svært at indrette den. For hvordan skal du få plads til alle dine ting? Her er det en fordel, hvis du prøver at være så kreativ som mulig.

Du bør ligeledes gå efter pladsbesparende løsninger, så du kan få mest muligt ind i din stue uden, at den virker rodet eller overfyldt. Det er nemlig vigtigt, at stuen stadigvæk er rar at opholde sig i. Her finder du flere gode idéer til at indrette en mindre stue.

Vælg små reoler og svævehylder

Til en mindre stue er det en god idé at købe svævehylder m.m., som du kan hænge på væggen. Herved optager de ikke plads på gulvet, men du får mulighed for at opbevare små dekorationer, bøger eller lignende. Dog kan du også vælge at købe små reoler. Det kan eksempelvis være træreoler alt efter din indretningsstil.

Gå efter funktionelle møbler

Derudover er det en fordel, at du går efter funktionelle møbler. Med dette menes der møbler, som kan bruges til flere forskellige ting. Det kan blandt andet være et sofabord, der samtidigt er forsynet med en skuffe eller lignende til opbevaring. Jo flere ting du kan bruge et enkelt møbel til, jo bedre er det.

Vælg lyse farver til væggen

Mørke farver kan helt sikkert være pæne. Men lyse farver har en tendens til at fungere bedst til små rum. Lyse nuancer får enhver lille stue til at føles mere indbydende og hyggelig. Og det er netop det, som du gerne vil opnå.